D:\WEB\kronetanken.dk\wwwArray ( [b0536f85d34853658e885f87a36c814f] => lppntratr1k6rd8v1bnsbf9l80 [ASPSESSIONIDQQCTQQBA] => EHOFLLCAEOALFFLHCFDHIFKD [cbrvs] => cbrv1_0b682442b82e5384885e3d0f2c69ab45_3OWsSauVAQpxNhKZ [always] => Always=Always...-0 [user] => 0 [usertest] => user [usertypetest] => usertype= [Itemid] => 94 [option] => com_content [id] => 137:kob-af-bolig [view] => article [layout] => default )
Køb af bolig
Banner
Køb af bolig

Har du brug for en ny bolig, der eksempelvis er større, koster mindre eller har en anden beliggenhed, kan du bruge vores lille guide. Guiden består af en beskrivelse af købets faser fra A-G og viser samtidig, hvilke muligheder du har for ekstern rådgivning.


Hvilken pris kan jeg købe for?

 

Det er vigtigt, at du lægger et budget for hele din økonomi, som den er på nuværende tidspunkt. Læg dit budget i dag!

Når du har lagt budgettet, kan du se, om der er penge til at afdrage på et større prioritetslån, eller om du skal finde en bolig, hvor du skal afdrage mindre.

Det er en god ide at få dit pengeinstitut til at kigge budgettet igennem. Der kan være stor forskel på, hvor meget din bank mener, at du skal have til rådighed til privatforbrug, når alle dine faste udgifter er betalt. Du kan eventuelt bede din bank om et køberbevis (vær opmærksom på, at et sådant bevis kun gælder for en begrænset periode, og at det koster penge, hver gang det skal fornyes).


Hvilken bolig skal jeg vælge?

Lav en liste over, hvilke ting der er vigtige for dit valg af bolig. Gennemgå listen over et stykke tid, så du er sikker på, at det er de vigtigste ting, der står på listen. Når du går i gang med at søge efter en bolig på internettet, vil der være boliger, som du ikke syntes er noget for dig. Vær opmærksom på, hvad du ikke kan lide ved boligen, idet det kan give dig en god ide om, hvad du kan lide.

Når du har fundet ud af, hvor meget din bolig må koste, samt hvad dine krav til boligen er, skal du til at kigge på beliggenhed og omgivelser.

Måske har det betydning for dig, at boligen ligger tæt på dit arbejde, din familie eller andet. Vær opmærksom på, at afstanden til arbejde og familie påvirker dine transportudgifter (korriger dit budget).

Omgivelserne er også vigtige. Tjek at den kommune, du ønsker at flytte til, har de rigtige tilbud til dig. Sammenlign de kommuner, du kigger på, eller gå ind på den enkelte kommune og find ud af, hvad kommunen kan tilbyde, og om din skatteprocent bliver væsentligt ændret (korriger dit budget).

Måske synes du, at der er mange oplysninger at indsamle eller at det på anden måde er en stor opgave. Så vær opmærksom på, at du kan betale en ejendomsmægler for at finde den bolig, der passer til dine behov. Ejendomsmæglere tager et salær, som naturligvis gør købet af boligen dyrere, men som også gerne skulle spare din tid.

Fakta om de valgte boliger

Når du har fundet de boliger, du kunne tænke dig, og som du har råd til, er det tid til at indhente fakta om boligerne.

  1. Salgsopstillingen indeholder følgende oplysninger
    1. Beskrivelse af boligen
    2. Kontantpris og finansieringsforslag (indeholder ikke omkostninger til egne rådgivere, bankgarantistillelse, kurssikring ved optagelse af lån mv.)
    3. Ejendoms- og grundværdi jf. seneste offentlige ejendomsvurdering
    4. BBR-meddelelse (offentligt dokument med oplysninger om ejendommen)
    5. Areal og eventuelle fordelingstal på matrikelnummeret (et nummer, som identificerer grunden hos det offentlige)
  2. Beliggenhed
    1. Nuværende benyttelse
    2. Nuværende forsikringsforhold (er ejendommen forsikret mod svamp, insekt mv.)
    3. Tinglyste byrder, gæld og servitutter
    4. Energimærkning
    5. Lokalplan for området
    6. Forurening kortlagt
  3. Tilstandsrapport
    1. Tilstandsrapporten skal udarbejdes på et specielt skema (som en rapport) og skal være udarbejdet af en autoriseret bygningskonsulent

Kig på boligen

  • Kør eller gå først en tur i området for at få en fornemmelse af stedet og de eventuelt nye naboer
  • Kig på boligen
  • Når du kigger på boligen, skal du have din liste med og se efter, om boligen opfylder dine behov (du ska nok priotere listen idet det vil være svært at finde en bolig som kan opfylde alle behov)
  • Kig på mindst fem-ti boliger, så du har et godt sammenligningsgrundlag

 

Valg af bolig

Det er ikke sikkert, at der er en bolig, som kan opfylde alle dine behov. Derfor er det vigtigt at gennemlæse listen igen samt kigge på, hvad der skal til for, at boligen kan opfylde behovene.

Det er en god ide at få sin egen byggekyndige til at kigge på boligens fysiske tilstand samt gennemgå tilstandsrapporten.

Indgåelse af handel

  1. Du vil modtage en købsaftale
    1. Købsaftalen er en endelig kontrakt mellem dig og sælger
    2. Er der uoverensstemmelse mellem købsaftalen og den digitale registrering, er det købsaftalen, der er gældende
    3. Indtil sælger har accepteret købsaftalen, kan du fortryde. Derefter vil det koste gebyr (1% af købesummen) ved fortrydelse inden for 6 hverdage
  2. Når købsaftalen er underskrevet af dig og sælger, vil du modtage dokumenter vedrørende boligen så som
    1. Ejer bolig
      1. Ejendomsskattebillet, eventuel opgørlese over renovation, kloakafgifter mv.
      2. Matrikelkort
      3. Grundejerforeningen
        1. Vedtægter
        2. Kopi af referat fra seneste generalforsamling og regnsakb
      4. Forsikringspolice samt kvittering for betalt præmie
      5. Betalte vand- og kloakafgifter
      6. BBR-meddelelse
      7. Tilbud om ejerskifteforsikring
    2. Ejerlejligheder
      1. Ejerlejlighedskort
      2. Kvittering for betalte fællesudgifter
      3. Ejerforening
        1. Vedtægter
        2. Referat af seneste generalforsamling
        3. Sidste årsregnskab
        4. Budget
        5. Husorden
    3. Når købsaftalen er indgået, er det tid til at få den forhåndsgodkendte finansiering på plads. Det er vigtigt, at du vælger den type lån, der passer bedst til din situation

 

Det er en god ide at kontakte en advokat, som kan gennemgå alle dokumenter i forbindelse med handlen.

I forbindelse med finansiering af boligkøbet er det vigtigt at søge rådgivning, så du får den rigtige lånetype.

Efter indgåelse af handelen

Hvis du ikke selv har en digitalsignatur kan du give din rådgiver fuldmagt til digitalt at signere den digitale registrering af handlen, hvilket foregår over nettet. Når man registrerer digitalt tjekker systemet samtidig ejendomsværdien.


Til sidst udarbejdes en refusionsopgørelse

  • Der vil eksempelvis blive refunderet udgifter afholdt af sælger såsom betalte ejendomsskatter
  • Refusionsopgørelsen skal foreligge senest 30 dage efter overtagelsesdatoen

Når der foreligger et anmærkningsfrit skøde, kan købesummen frigives (tidligst på overdragelsesdatoen).

Ved overdragelse af boligen skal følgende være overholdt

  • Udlevering af nøgler
  • Deponeringer er foretaget
  • Skødet skal være underskrevet
  • Du skal have tegnet en ejendomsforsikring og eventuelt en ejerskifteforsikring
  • Aflæsning af forbrug
    • Sælger bør fremskaffe blanketter for aflæsning af den aktuelle målerstand og udfylde blanketterne sammen med køber, så de respektive forsyningsselskaber får korrekt information om den nye købers overtagelse
  • Praktiske oplysninger
    • Typisk vil sælger give oplysning om, hvor hovedstophanen for vand sidder, hvordan varmeinstallationen passes, kloaksystemet mv.
Kommentarer (0)add comment

Du skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.

busy