| Mor, hvor kommer pengene fra? |
|
|
Vores ekspert psykolog Jesper Lundberg fortæller at din økonomiske adfærd giver du videre til dine børn! – tænk godt over hvordan du bruger og taler om penge. Du lærer dit barn god opførsel, viden om sund mad og værdien af at dyrke sport, men hvorfor lærer du ikke dit barn hvad en sund økonomi er?
Vi syntes det er vigtigt at børn lærer hvor pengene kommer fra, hvilken værdi de har samt hvordan de kan anvendes på andet end legetøj. I vores budgetmodel har vi givet dit barn sin egen lille del af det samlede budget. Det kan nemt gøres til en leg sammen at lave på budgettet. For de lidt mindre børn som endnu ikke kan være med til at lave et budget er der nu mulighed for at spille et spil gratis på nettet som giver de 5 – 9 årige en forståelse for hvad penge er. Spillet handler om opsparing, prioritering af penge, værdien af penge og viden om hvor pengene kommer fra. Foruden spillet er der nogle samtaleark og cases som giver dig god mulighed for at tale med dit barn om de enkelte områder. Vi opfordrer til at du udskriver samtale- og arbejdsarkene og forbereder dig på spillet. Hvis dit barn ikke finder spillet interessant bør du vente til det bliver lidt ældre, det vigtigste er at det er en sjov og god oplevelse som forbindes med indlæring af økonomi. Kom i gang nu! – gå ind på pengeby.dk Kommentarer (0)
![]() Du skal være logget på for at skrive en kommentar. Opret dig som bruger hvis du ikke allerede har gjort det.
|





